Et sensitivt barn kan have større behov for tilbagetrækning end andre børn. Dette kan især være i perioder med langvarig overstimulering, hvor barnet har været påvirket af forskellige faktorer, som fx, stress, mange overgange i løbet af en dag, forandringer fx i familien eller andre steder hvor barnet færdes, eller situationer som barnet ikke har evnet at skærme sig selv i mod.
Som forælder har du en stor opgave i, at støtte dit sensitive barn, og hjælpe det med at genfinde indre balance og ro. Og som rollemodel er din egen måde at håndtere udfordringer og konflikter på, en stor læring for barnet.
Derfor er det rigtig vigtigt, at du som forælder bruger tid sammen med dit sensitive barn, hvor nærvær og ro er i højsædet.
Det kan være svært for et barn der i en længere periode har været overstimuleret, at rumme almindelige dagligdags ting, som fx det at tage ud og handle, tage til fødselsdag, eller deltage i større sammenkomster. Derfor er stunder med nærvær rigtig vigtige, så barnet igen lærer at mærke sin egen krop, og hvordan det føles når den er i ro, og barnet ikke føler sig fyldt op.
I de rolige stunder er det derfor også muligt, at tale om den måde barnet følte, da tingene var svære, og reaktionerne måske ikke lige var som forventet.
Anerkendende opdragelse - hvad skal man ikke sige og hvad kan man sige i stedet for?
Når du anerkender dit sensitive barn, styrker du selvværdet og giver dit barn en følelse af, at ‘jeg er god nok, blot fordi jeg er mig, og ikke fordi jeg er hurtig, stor eller dygtig'.
Men hvordan roser man sit barn anerkendende, uden at føles for barnet, at det skal præstere for at være god nok?
Du hjælper dit barn til at kunne mærke sig selv og kende sig selv, når du med anerkendelse hjælper ham eller hende med at sætte ord på følelser og tanker. Vores børn lærer at forstå sig selv gennem vores samspil med dem. Det gælder i alle livets forhold.
Det kan for eksempel være, når du giver dit barn anerkendelse ved at sige ‘jeg kan se, at du bliver ked af det, når storesøster siger godmorgen til dig på den måde. Det er heller ikke i orden.’ Eller ‘du bliver så begejstret. Det er dejligt, og jeg synes også, det er spændende. Men nu er vi i bussen, så jeg vil gerne have, at du taler mere stille.’
Når børn begynder at græde efter at have fået et nej, er det, fordi de har forstået, at de ikke får det, som de gerne vil have det. Det sørger de over, og det skal de have lov til.
Du kan sige ”det er da også irriterende, når man ikke kan få det, som man gerne vil have’
Eller ‘jeg kan se, at du bliver ked af det, fordi jeg sagde nej. Kom her og sid hos mig, indtil du får det bedre.’ Så giver du både anerkendelse og omsorg
Det er rigtig nemt at hoppe i den klassiske forældre fælde, især hvis man selv er træt, eller presset. Men frygt ej, øvelse gør mester.
Fx får man sagt:
'Nu er du ikke en sød pige/dreng, hold op med det skaberi, hvor mange gange skal jeg sige det til dig, før du forstår det?'
Ovenstående er sætninger som både får barnet til at føle sig forkert og føle skam. Og dette vil vi naturligvis gerne undgå.
'Tag så den jakke på. Nu gider jeg ikke sige det mere, kan du så tage den på! Du er simpelthen så langsom. Hvis ikke du kommer og tager den på nu, så …' er en sætning de fleste nok har hørt sig selv sige, måske i andre varianter. Hvad kunne vi have sagt i stedet for, hvis vores opdragelse og tilgang til vores børn skal være anerkendende og opbyggende for deres selvværd?
'Du kan vist ikke overskue at tage jakken på i dag, kom lad mig hjælpe dig' - Barnet bliver her i stedet mødt med en følelse af forståelse for, at situationen er svær, og der er en voksen der gerne vil hjælpe.
Anerkendelse af barnets følelser, hjælper barnet til at mærke efter hvad der sker i kroppen når han/hun enten er ked af det, vred, eller frustreret.
'Du bliver så vred, at du kommer til at råbe ting, som du ved, jeg ikke kan lide' - 'Jeg vil ikke have, du slår. Fortæl mig hellere, hvad du er vred over'
'Du må gerne blive vred, jeg vil bare ikke have du slår mig'
Drop de tomme trusler
Hvis du ikke holder op med at plage, så kommer du aldrig med ud at handle mere - Hvis du ikke kommer med nu, så går jeg.
Men de kommer jo med ud at handle igen, og du går jo ikke. I hvert fald ikke så langt, som du får det til at lyde.
Prøv i stedet at bevare omsorgen ved at sætte dig ind i dit barns frustration over at have lyst til noget, som det ikke kan få, og gå med i stedet for imod. Sig for eksempel, 'du ville rigtig gerne have den is, og så blev du ked af det, da jeg sagde nej. Kom, lad mig trøste dig'.
Men fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes dig at styre uden om faldgruberne, hvis I tørner sammen i en konflikt, og du kommer til at skælde ud, glemmer kropssproget, eller kommer til at lange en trussel ud.
For du kan altid rydde op baglæns
Det er bare at gå tilbage og sige undskyld, hvis du har gjort dit barn uret. Og så prøve at gøre det bedre næste gang.