Referencer

Referencer fra tidligere kunder

 

 

 

 

 

 

Vores søn, Simon, har været i terapi hos Berith flere gange, og allerede efter første gang kunne vi mærke en forskel.

For mig er terapi meget personligt, og derfor udspørger vi ham ikke, så vi ved ikke så meget om hvad der foregår i ham, men vi ved, at han er glad for, at snakke med Berith, og det allerbedste er, at vi tydeligt mærker, at Berith har hjulpet ham, på en måde, så han bedre kan være sin krop.

 

Vibeke, mor til Simon på 7 år

****************************************************************************************************************************************************************

Vores sensitive datter har i flere år lidt under at være i en meget konfliktfyldt klasse.

I 3 klasse begyndte hun at udvikle angst og i 4. klasse var hun kun meget lidt i skole, fordi hun havde fået udtalt angst for at komme i skole. Hun har i 2 omgange fulgt Cool Kids-programmet for børn med angst, både med og uden os forældre, som aktive deltagere. Hun responderede godt på principperne, da klassen samtidig blev reduceret og kom under kontrol, men angsten for konflikter i skolen var stadig stærk, og der skulle ikke meget ydre pres til før end hun faldt tilbage i angsten igen, og det syntes som om alle fremskridt forsvandt.

Hun går nu i 5. klasse og klassen er lagt sammen med en anden klasse, så der er igen uro, men dog lidt mere almindelig og tålelig end det var tidligere. Det har været ekstremt svært at få den ydre stabilitet som hun egentlig har brug for, for at kunne komme ordentlig gennem angsten og kunne lægge den mere permanent bag sig.

Ved et tilfælde kom vi i kontakt med Berith via Facebook, og fik hurtigt lavet en aftale om, at hun skulle mødes med os. Vores datter var MEGET motiveret og åben og ville meget gerne have hjælp til ”at være et almindeligt barn, der kan gå i skole ligesom alle de andre”. Hun blev lynhurtigt tryg ved Berith og var allerede ved første besøg klar til at prøve hypnoterapien af.

Berith har nu været hos os 6-7 gange og vores datter rykker imponerende, glæder sig til at Berith kommer, og har flere klassekammerater, som også frygtelig gerne vil prøve Beriths terapi fordi ”det lyder fedt, når vores datter fortæller om sine oplevelser”.

Som forældre oplever vi at Beriths terapi virker forstærkende på effekten af de redskaber vi har fået fra Cool Kids. Forstået sådan, at vores nu 12-årige pige fx nu selv tager initiativ til at udfordre sin angst, prøver sig selv af i tryggere omgivelser for at forberede sig på ting, hun ved der kommer. Hun er blevet meget bedre til selv at sige: ”nu tager jeg et lille skridt videre, og prøver om ikke godt jeg kan, selv om jeg ikke tør”.

Ikke mindst er hun blevet meget bedre til virkelig at tage sejrene til sig, når de er der, og tro på dem. Nu også uden at vi skal fortælle hende hvad der er sejt gjort eller hvad der er det positive i en situation.

Det er SÅ dejligt, for vi har mange gange haft følelsen af at NU gik det den rigtige vej, men det har altid føltes skrøbeligt. Det gør det ikke længere, og vi tør efterhånden tro på at vi nu ser starten på enden af et meget intenst forløb, der har varet flere år.

 

Forældre til pige på 12 år i terapi

 

*****************************************************************************************************************************************************************

Vi er et ægtepar bestående af en initiativtager til "det nye" og en skeptiker i den anden ende. Vi har en stille og rolig datter, mens vores dreng på 7 år har ”krudt” i røven. Der skal bare ske noget nu og her, og han kan ikke vente til senere! Dette har naturligvis givet væsentlige komplikationer i skolen, hvor der ikke er plads til børn, som væsentligt adskiller sig fra andre børn.

Vores søn har gennemført flere personlige samtaler, hvor vi som forældre har ventet et andet sted, og alligevel været spændt på resultatet af et sådant møde. Resultatet er, yderst overraskende, en stille og rolig søn der lige pludselig kan slappe af, og senere på dagen endda lægger sig til at sove. Effekten er over flere dage og fortæller, at det jo er muligt med en afslappet dreng.

Vi kan absolut anbefale et behandlingsforløb, som naturligvis ikke er et "nu og her vidunder", men et udtryk for, at det kan lade sig gøre med udviklingen i den rette retning mod fremtidens krav.

 

Morten og Eva, forældre til dreng på 7 år

****************************************************************************************************************************************************************